Databehandlingspolitik
Juhl Advokatfirma behandler personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (GDPR) og databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018). Firmaet fungerer som dataansvarlig for de behandlede personoplysninger.
1. Formål med behandlingen
Vi behandler personoplysninger med henblik på at:
- varetage klienters sager
- overholde juridiske forpligtelser som advokatfirma, herunder hvidvaskreglerne
- opretholde klientrelationer og foretage markedsføring/kommunikation med samtykke
2. Videregivelse af oplysninger
Oplysninger kan videregives til offentlige myndigheder, domstole, modparter, andre advokater (herunder partnere i EU/EØS) og relevante tredjeparter i det omfang, det er nødvendigt for sagsbehandlingen.
3. Retsgrundlag
Behandlingen baseres på GDPR artikel 6, stk. 1, litra a–f for almindelige personoplysninger og artikel 9, stk. 2, litra a, b og f for følsomme oplysninger, samt databeskyttelseslovens kapitel 3.
4. Kategorier af oplysninger
Vi behandler bl.a. navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, CPR-nummer og kontooplysninger samt sagsdokumenter og i visse sager følsomme oplysninger som helbredsoplysninger, finansielle oplysninger eller sociale forhold. Oplysningerne indhentes fra klienter, modparter, myndigheder og registre.
5. Klientforhold
Personoplysninger behandlet som led i et klientforhold hviler på kontraktmæssig nødvendighed, overholdelse af retlige forpligtelser og legitime interesser som retsgrundlag i henhold til GDPR artikel 6, stk. 1, litra b, c og f samt artikel 9, stk. 2, litra b og f.
6. Ikke-klienter
Oplysninger om ikke-klienter (modparter, vidner, medarbejdere m.fl.) behandles i henhold til GDPR artikel 6, stk. 1, litra c og f samt artikel 9, stk. 2, litra b og f, når det er nødvendigt af hensyn til klientrepræsentationen.
7. Markedsføring og kommunikation
Nyhedsbrevsabonnenter giver samtykke i henhold til GDPR artikel 6, stk. 1, litra a. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os.
8. Opbevaring
Sagsmateriale opbevares i 10 år efter sagsafslutning svarende til den absolutte forældelsesfrist og slettes herefter på betryggende vis.
9. Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse og dataportabilitet. Anmodninger rettes til mjh@juhllaw.dk.
11. Klage
Du har ret til at indgive klage til Datatilsynet:
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
Tlf.: 33 19 32 00
