Juhl Advokater
← Alle nyheder

15. oktober 2026

Af Bjørn Otto Juhl Hansen

Erhvervsdrivende i Bagsværd gør indsigelse mod nedlæggelse af parkeringspladser

Advokat Maria Juhl Hansen arbejder ved mødebordet hos Juhl Advokatfirma

gladsaxenetnyt.dk

Lokalplan 106 går imod nedlæggelse af parkeringspladser

Læs artiklen på GladsaxeNetNyt →

Advokat Maria Juhl Hansen fra Juhl Advokatfirma repræsenterer otte ejere og lejere med forretninger tæt på MENY i Bagsværd, som har gjort indsigelse mod Gladsaxe Kommunes projekt om at nedlægge 19 parkeringspladser ved MENY og erstatte dem med beplantning.

Efter vores opfattelse er nedlæggelsen i strid med Lokalplan 106, som stiller krav om mindst 175 parkeringspladser i lokalplanens område 1. Ifølge kommunens egne tal er der i dag 134 pladser i området – og med projektet vil antallet falde til 115, svarende til kun 66 procent af lokalplanens minimumskrav.

Samtidig peger indsigelsen på en række svagheder i kommunens begrundelse. Kommunens egen konsulent anbefalede at nedlægge 5–6 pladser og ikke 19, og den parkeringstælling fra 2025, som projektet bygger på, omfattede kun to torsdage og to lørdage. Som advokat Maria Juhl Hansen skriver i indsigelsen: "Tallet 19 er styret af projektet og ikke af behovet."

Indsigelsen rejser også spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har forpligtet sig over for en entreprenør, før der blev søgt dispensation fra lokalplanen.

På vegne af vores klienter arbejder vi for, at projektet stoppes, så parkeringspladserne bevares. Det vil være til glæde for både de erhvervsdrivende og de mange, der kommer i butikkerne. Et levende lokalmiljø med små, nære butikker forudsætter nemlig, at kunderne kan komme til dem.

Tak til GladsaxeNetNyt for at sætte fokus på sagen.

Juhl Advokatfirma bistår ofte borgere og erhvervsdrivende i forbindelse med sager mod kommuner samt andre offentlige myndigheder og selskaber.

#JuhlAdvokatfirma#GladsaxeKommune#Lokalplan#Planret#Kommunalret#Bagsværd

Kontakt

Vi ved, at juridiske spørgsmål sjældent opstår i kontortid. Hos Juhl Advokatfirma kan du altid komme direkte i kontakt med din advokat og forvente hurtig respons – på telefon og e-mail.

📍Åbenrå 34, 1124 København K
🕐Mandag–fredag: 9–21 • Lørdag: 12–17

Book et møde

Vi behandler dine oplysninger fortroligt og svarer inden for 1 uge.